sundhed har ingen begrænsninger

hyggespisnig eller overspisning?

Noget af det jeg synes er mest hyggeligt er at snacke om aftenen når jeg ligger og ser serier. det har altid været en vane for mig at sidde med en pose chips eller noget chokolade, og det er ganske enkelt fordi at jeg synes det er meget hyggeligere. men det er det jo egentlig ikke. det er bare tidsfordriv, ihvertfald for mit vedkommende.  altså hvis man nu kunne nøjes med et stykke chokolade eller et stykke knækbrød så ville det jo være perfekt, men det kan jeg simpelthen ikke. når jeg før hen rigtig skulle hygge mig fandt jeg alt frem hvad jeg havde i skabene og så stoppede jeg først når alle poser var tomme. det gjorde ondt i min mave og jeg kunne mærke at det egentlig ikke var noget jeg havde lyst til at spise. jeg gjorde det bare fordi at jeg vidste at det var der. jeg gør det egentlig stadig. så hvis jeg køber fredags snolder er jeg nu begyndt kun at købe en lille smule så jeg ikke behøver at tvinge det i mig, for det er faktisk ikke rart at skulle tvangs spise. derfor har jeg heller ikke mine skabe fyldt med alt muligt mere, for jeg ved at jeg ikke kan lade det være. hvis jeg først ved at det er der så tænker jeg på det hele aftenen og ender med at gå ud i køkkenet og spise det. det er en kamp jeg kæmper med mig selv hele tiden, og jeg tror ikke at den forsvinder foreløbig, men jeg kæmper og jeg skal nok vinde den kamp i sidste ende. som man siger.. en sejre kræver ofre, og der vil være mange bump på vejen. jeg ved egentlig heller ikke hvorfor jeg ikke kan stoppe mig selv, men på en eller anden måde føler jeg mig tvunget til at spise det der står på bordet. sådan tror jeg faktisk ikke at jeg er den eneste der har det. det er ikke en rar følelse og jeg synes at man får det rigtig skidt med sig selv efterfølgende. det er ikke sundt at overspise og kroppen får simpelthen alt for meget.

men jeg er altså stadig glad for en aften snack. det er altså hyggeligt at spise lidt, men jeg har nu bare ændret indtaget og fundet nogle gode alternativer. jeg bruger rigtig meget easis uden tilsat sukker og deres produkter smager simpelthen så syndige uden at være det. det går næsten ikke en aften uden at jeg skal have et eller andet. men det kan væksle fra knækbrød til gulerødder, og en sjælendt gang giver jeg mig selv lov til at spise lidt chips og noget slik. det skal ikke være en straf at man ligger sin livsstil om, og derfor vil jeg ikke afholde mig fra det usunde. man skal bare beherske det lidt. sundhed har ingen begrænsinger og man kan sagtens hygge spise uden at overspise, og det er noget jeg som 20 årig først er ved at lærer forskellen på. jeg glæder mig til at dele fremskridt og tilbagegang med jer her på bloggen.

 

knus Lise-Lotte Jacobsen

RELATEREDE INDLÆG

sundhed har ingen begrænsninger

det at være på Kur..

Kur, kur, kur..

det kan ihvertfald ikke tælles på to hænder hvor mange kure jeg efterhånden har prøvet..

den kur som jeg mest har brugt hedder “sulte kuren”.  der var 3 regler under denne her kur:

  • sult dig selv, altså spis under 500 kcal om dagen.
  • spis Aldrig slik, chips, kage mm.
  • du må kun spise grøntsager.

kan i selv se hvor åndssvagt den her kur er? det kan jeg..

den er opfundet af selveste mig. den mest latterlige og uholdbare ting jeg nogensinde har begivet mig ud i. jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg har udsat min krop og mit sind for den her metode, for det har jo aldrig hjulpet mig. jeg har måske holdt den et par dage men så er jeg igen faldet i med begge ben og tømt chips hylden i det lokale super marked. det er så usundt for en at sætte sig alle de der urealistiske mål, og samtidig er det usundt for ens helbred. kroppen får ikke den næring den har brug for og derfor kan kroppen ikke arbejde. jeg har jo så efterfølgende fundet ud af at man jo ikke taber sig hvis kroppen ikke har noget at arbejde med, for så beholder den det næring som den har tilbage..

jeg har nu forstået at for at jeg kan tabe mig skal jeg være i kalorie underskud. det behøver jo ikke være meget. jeg spiser 1200-1600 kcal om dagen og jeg taber mig fint nu. jeg har på 3 uger tabt mig 6,4 kg og det er jeg virkelig stolt over. det er det største tal jeg har tabt mig på 6 år. så kan man ikke andet end at smile og klappe sig selv på skulderen.

men noget jeg kæmper med er at folk hele tiden spørger mig ” hvordan går det med din kur?”.. jamen søde ven, det er altså ikke nogen kur jeg er på. jeg har helt simpelt bare valgt at ligge mit liv om, og begyndt at tænke over hvilke konsekvenser det har for min krop og for mit helbred hvis jeg bliver ved med at spise en pose chips og en plade chokolade om dagen. jeg tænker også over hvor meget godt sundhed kan gøre for mig. det kan måske hjælpe mig med at opnå drømmen om at blive gravid. det er for eksempel noget jeg har lidt svært ved og for nogle hjælper det at tabe sig, så det er helt klart en af mine største motivationer lige nu. den her livsstil som jeg køre nu med sundt mad er jo ikke noget der stopper når jeg har tabt alt det jeg skal, det er jo noget der skal forsætte resten af mit liv. selvfølgelig justere man hen af vejen så man får nok mad, men jeg har aldrig tænkt mig at falde tilbage i det gamle spor, for det spor har ingen ende..

jeg har nu fundet ud af at der ikke er nogen nem vej til et varigt vægttab. man kan ikke springe en masse trin over og tabe sig en masse kg på få uger. man er nødt til at kæmpe for at opnå det ønskede resultat og det er det som jeg gør nu.

jeg siger farvel til de ekstra kg og velkommen til et sundere liv. jeg glæder mig til hvert eneste skridt på rejsen og jeg kæmper for at komme over de bump på vejen.

knus Lise-LotteBrandstrup.

 

RELATEREDE INDLÆG

vægttab

Mit liv som overvægtig…

….

Så længe jeg kan huske har jeg været overvægtig.. ikke meget.. men lidt.. der har gradvist været vægtøgninger igennem året og det har især været i perioder med udfordringer i livet. 

jeg er en person der trøstespiser rigtig meget og der giver selvfølgelig bagslag i sidste ende.  jeg kunne virkelig ikke selv se hvor meget jo tog på hele tiden, og spejlbilledet snød mig. eller jeg snød jo mig selv noget så grusomt.  da det så gik op for mig at mad ikke hjalp mig igennem sorgerne i livet fik jeg en brat opvågning. jeg blev så rasende på mig selv, for hvordan kunne jeg have ladet det gå så langt. jeg forstår det virkelig ikke. hvorfor har jeg ikke haft en stop klods. hvorfor har mine nærmeste ikke sagt noget til mig? det tog mig rigtig lang tid at komme videre fra skuffelsen og til jeg egentlig gjorde noget. der gik faktisk rigtig mange år. jeg fortalte hele tiden mig selv at nu skulle jeg gå på kur og jeg nærmeste sultede mig selv i flere måneder uden resultater. og når så resultaterne ikke viste sig så faldt jeg i de usunde vaner med begge ben. hvorfor overhovedet at prøve hvis det ikke lykkedes alligevel? så kan jeg jo lige så godt være overvægtig.. eller i sådanne situationer kalde jeg nok mig selv fed og klam flere gange om dagen. og de dag har jeg altså stadigvæk. man føler ikke rigtig at man er god nok og at noget af det man prøver lykkedes. så det har bare været en evig rutjebane for mig at komme igennem de her perioder i mit liv og jeg kæmper altså stadig. det tror jeg at jeg vil gøre forevigt. 

her i starten af september 2018 tog jeg beslutningen om at jeg ville ændre mit liv. jeg ville leve sundere og jeg ville tabe mig. så nu er jeg begyndt og jeg tager det meget stille og roligt. jeg vil ikke længere stresse eller sulte min krop. jeg vil have en sund krop og jeg vil tabe mig stille og roligt for at finde frem til de bedste fremgangsmetoder. det skal nok lykkedes, det er jeg helt sikker på. det er det nødt til. jeg er optimistisk og jeg har den bedste støtte fra min familie. det er en god ting at få støtte. det bliver en hård rejse og jeg glæder mig til at i kan og vil følge med fra sidelinjen. 

 

Velkommen til mit univers.

 

Xo Lise-Lotte.